Peer Gynt / Пер Гюнт - Генрик Ибсен

O, din fandens ræglesmed;

kors og kors, hvor du kan lyve!

Remsen, som du kommer med,

minds jeg nu at jeg har kendt

som en jente på de tyve.

Gudbrand Glesne er det hændt, —

ikke dig, du —!

Peer Gynt

Mig, som ham,

Sligt kan mer end engang hændes.

Åse

(arrig.)

Ja, en løgn kan endevendes,

stadses op med brask og bram,

klædes i en nygjort ham,

så dens magre skrot ej kendes.

Det er det, som du har gjort,

laget alt så vildt og stort,

uglet ud med ørnerygge

og med alt det andet stygge,

løjet ligt og uligt væk,

skrønet ind slig målløs skræk,

at en kends ej ved tilsidst,

hvad en længst har hørt og vidst!

Peer Gynt

Hvis en anden snakked slig,

skulde helseløs jeg slå ham!

Åse

(grædende.)

Å, Gud give jeg lå lig;

gid jeg sov i svarte jorden!

Bøn og gråd ej bider på ham —

Peer, du er og blir forloren!

Peer Gynt

Kære, vakkre, lille moer,

du har ret i hvert et ord; —

vær så blid og glad —

Åse

Ti stille!

Kan jeg glædes, om jeg vilde,

jeg, som har sligt svin til søn?

Må det ikke bittert krænke

mig, en stakkars magtløs enke,

stødt at fange skam for løn?

(græder igen.)

Hvad har slægten nu tilbage

fra din farfars velmagtsdage?

Hvor er skæpperne med mynt

efter gamle Rasmus Gynt?

Faer din gav dem fødder, han, —

ødte dem så glat som sand,

købte jord i alle sogne,

kørte med forgyldte vogne —.

Hvor er det, som gik tilspilde

ved det store vintergilde,

da hver gæst lod glas og flaske

bag sin ryg mod væggen klaske!

Peer Gynt

Hvor er sneen fra ifjor?

Åse

Du skal tie for din moer!

Se tilgårds! Hver andet rude-

hul er fyldt med gamle klude.

Hægn og skigard ligger nede,

fæet står for vejr og væde,

eng og aker ligger brak,

hver en måned blir jeg pantet —

Peer Gynt

Ti så med den kærringsnak!

Ofte nok har lykken skrantet,

og så kom den højst påfode!

Åse

Der er saltstrød, hvor den grode.

Kors, men du er storkarl, du, —

lige kaut og kry endnu,

lige knøv, som dengang presten,

der han kom fra København,

spurgte dig om døbenavn,

bandte på at sligt et nemme

sakned mangen prins derhjemme,

så at faer din gav ham hesten

med en slæde til, som tak

for den vennesæle snak. —

Hå; ja da var alting gildt!

Provst, kaptejn og hele resten

hang her dagstødt, åd og drak,

fyldte sig, så fast de sprak.

Men i nød skal kendes næsten.

Her blev folketomt og stilt

samme dag da «Jon med skæppen»

tog ivej med kramkarl-skræppen.

(tørrer øjnene med forklædet.)

Ak, du er dog stærk og stor,

skulde stå som stav og støtte

for din gamle skrale moer, —

skulde gårdens gerning skøtte,

værge slumpen af din arv; —

(græder påny.)

å, Gud hjælpe mig for nytte

jeg har havt af dig, din skarv!

Hjemme ligger du i gruen,

roder rundt i kul og emmer;

mellem bygdens folk du skræmmer

jenterne fra gildestuen, —

gør mig spe på alle kanter,

slås med sognets værste fanter —

Peer Gynt

(går fra hende.)

Lad mig være.

Åse

(følger efter.)

Kan du nægte

du var fremste mand i laget

i det store basketaget,

som for nylig stod på Lunde,

der i slogs som olme hunde?

Var det ikke dig, som knækte

armen på han Aslak smed, —

eller idetmindste brækte

ene fingren hans af led?

Peer Gynt

Hvem har fyldt dig med slig præk?

Åse

(hidsig.)

Husmandskonen hørte hylene!

Peer Gynt

(gnider albuen.)

Ja, men det var mig, som skreg.

Åse

Dig?

Peer Gynt

Ja, moer, – for jeg fik pryglene.

Åse

Hvad for noget?

Peer Gynt

Han er spræk.

Åse

Hvem er spræk?

Peer Gynt

Han, Aslak, ved jeg.

Åse

Tvi – og tvi; nu må jeg spytte!

Slig en slarvet fyldebøtte,

slig en rangler, slig en dranket

drammesluger har dig banket?

(græder igen.)

Mangen skam og skændsel led jeg;

men at dette skulde ske,

det var dog den værste spe.

Lad ham være nok så spræk; —

skal du derfor være vek?

Peer Gynt

Om jeg hamrer eller hamres, —

ligefuldt så skal der jamres.

(ler.)

Trøst dig moer —

Åse

Hvad har du løjet

nu igen?

Peer Gynt

Ja, denne gang.

Tør så gråden pent af øjet; —

(knytter den venstre hånd.)

se, – med denne knibetang

holdt jeg hele smeden bøjet;

højre næven var min slægge —

Åse

O, din slagsbror! Du vil lægge

mig i graven med din færd!

Peer Gynt

Nej da, du er bedre værd;

tyve tusend gange bedre;

Lille, stygge, snille moer,

du kan lide på mit ord,

hele bygden skal dig hædre,

bare vent til jeg får gjort

noget – noget rigtigt stort!

Åse

(blæser.)

Du!

Peer Gynt

Hvem ved, hvad en kan møde!

Åse

Gid du bare blev så klog,

at du engang kunde bøde

flængen i din egen brog!

Peer Gynt

(hidsig.)

Jeg skal blive konge, kejser!

Åse

Å, Gud trøste mig, nu rejser

sidste resten af hans vid!

Peer Gynt

Jo, jeg skal! Giv bare tid!

Åse

Ja, giv tid, så blir du prins,

siges der, om ret jeg minds!

Peer Gynt

Du skal se, moer!

Åse

Hold din mund!

Du er gal i bund og grund. —

Nå, det er forresten sandt, —

noget var der blevet af dig,

hvis du ikke dagstødt gav dig

af med løgn og tøv og tant.

Hægstadjenten var dig god.

Let du havde vundet spillet,

hvis du rigtig havde villet —

Peer Gynt

Tror du?

Åse

Gamlen har ej kræfter

til