Peer Gynt / Пер Гюнт - Генрик Ибсен

(noterer igen.)

«Kom senerehen til andre resultater.»

Begriffenfeldt

(under alleslags urolige fagter.)

Min herre, undskyld —!

En lebensfrage —!

Hvad fører Dem just idag herhen?

Peer Gynt

En visit. Jeg hilser på en ungdomsven.

Begriffenfeldt

Hvad? Sfinxen —?

Peer Gynt

(nikker.)

Jeg har kendt ham i gamle dage.

Begriffenfeldt

Famost! – Og det efter denne nat!

Min pande hamrer! Den er nærved at revne!

De kender ham, mand?

Tal! Svar! kan De nævne, hvad han er?

Peer Gynt

Hvad han er? Ja, det kan jeg glat.

Han er sig selv.

Begriffenfeldt

(med et spring.)

Ha, livsgåden glindste

som lyn for mit syn! —

Det er visst, at han er sig selv?

Peer Gynt

Ja, så siger han idetmindste.

Begriffenfeldt

Sig selv! Omvæltningens stund er nær!

(tager hatten af.)

Deres navn, min herre?

Peer Gynt

Jeg er døbt Peer Gynt.

Begriffenfeldt

(med stille beundring.)

Peer Gynt! Allegorisk! Det var at vente. —

Peer Gynt? Det vil sige: det ubekendte, —

det kommende, hvis komme var mig forkyndt —

Peer Gynt

Nej, virkelig! Og nu er De her for at hente —?

Begriffenfeldt

Peer Gynt!

Dybsindig! Gådefuld! Hvas!

Hvert ord er ligesom en bundløs lære!

Hvad er De?

Peer Gynt

(beskeden.)

Jeg har altid prøvet at være

mig selv. Forøvrigt er her mit pas.

Begriffenfeldt

Atter det gådefulde ord på bunden!

(griber ham om håndledet.)

Til Kairo! Fortolkernes kejser er funden!

Peer Gynt

Kejser?

Begriffenfeldt

Kom!

Peer Gynt

Er jeg virkelig kendt —?

Begriffenfeldt

(idet han trækker ham med sig.)

Fortolkernes kejser – på selvets fundament!

(I Kairo. Et stort gårdsrum med høje mure og bygningeromkring. Gittervinduer; jernbure.)

(Tre vogtere i gården. En fjerde kommer.)

Den kommende

Schafmann; sig mig, hvor er direktøren?

En vogter

Kørt ud imorges længe før dag.

Første

Jeg tror der er hændt ham en ærgerlig sag;

thi inat —

En anden

Hys, stille; der er han ved døren!

(Begriffenfeldt fører Peer Gynt ind, låser porten og stikker nøglen i lommen.)

Peer Gynt

(for sig selv.)

Isandhed, en yderst begavet mand;

næsten alt, hvad han siger, går over ens forstand.

(ser sig om.)

Så dette her er de lærdes klub?

Begriffenfeldt

Her vil De finde dem, rub og stub; —

de halvfjerdsindstyve fortolkeres kreds;

den er nylig forøget med hundred

og treds —

(råber på vogterne.)

Mikkel, Schlingelberg, Schafmann, Fuchs, —

ind i burene med jer fluks!

Vogterne

Vi?

Begriffenfeldt

Hvem ellers? Afsted, afsted!

Når verden snurrer, så snurrer vi med.

(tvinger dem ind i et bur.)

Han er kommen imorges, den store Peer; —

I kan slutte jer til resten, – jeg siger ikke mer.

(stænger buret og kaster nøglen i en brønd.)

Peer Gynt

Men, bedste herr doktor og direktør —?

Begriffenfeldt

Ingen af delene! Jeg var det før —.

Herr Peer; kan De tie?

Jeg må give mig luft —

Peer Gynt

(i stigende uro.)

Hvad er det?

Begriffenfeldt

Lov mig, De ikke vil skælve.

Peer Gynt

Jeg skal prøve —

Begriffenfeldt

(trækker ham hen i et hjørne og hvisker.)

Den absolute fornuft

afgik ved døden iaftes kl. 11.

Peer Gynt

Gud fri mig —!

Begriffenfeldt

Ja, det er yderst beklageligt.

Og i min stilling, ser De, er det dobbelt ubehageligt;

thi denne anstalt gjaldt lige til det sidste

for en dårekiste.

Peer Gynt

En dårekiste!

Begriffenfeldt

Ikke nu, forstår De!

Peer Gynt

(bleg og sagte.)

Nu skønner jeg stedet!

Og manden er gal; – og ingen ved det!

(trækker sig bort.)

Begriffenfeldt

(følger efter.)

Forøvrigt håber jeg De har forstået?

Når jeg kalder ham død, så er det væv.

Han er gået fra sig selv. Af sit skind er han gået, —

akkurat som min landsmand Münchhausens ræv.

Peer Gynt

Undskyld et minut —

Begriffenfeldt

(holder på ham.)

Nej, det var som en ål; —

ikke som en ræv. Gjennem øjet en nål; —

han sprælled på væggen —

Peer Gynt

Hvor finder jeg frelsen!

Begriffenfeldt

Rundt om halsen et snit og så, vips, af pelsen!

Peer Gynt

Forrykt! Aldeles fra vid og sans!

Begriffenfeldt

Nu er det klart, og det la'er sig ikke dølge, —

denne fra-sig-gåen vil have til følge

en hel omvæltning til lands og vands.

De personligheder, som før kaldtes gale,

blev nemlig iaftes kl. 11 normale,

konforme med fornuften i dens nye fase.

Og ser man endvidre på sagen ret,

er det klart, at fra nysnævnte klokkeslet

begyndte de såkaldte kloge at rase.

Peer Gynt

De nævnte klokken; min tid er knap —

Begriffenfeldt

Deres tid? Der gav De min tanke et rap!

(åbner en dør og råber:)

Herud! Den vordende tid er forkyndt!

Fornuften er død. Leve Peer Gynt!

Peer Gynt

Nej, kæreste mand —!

(de afsindige kommer efterhånden ud i gårdsrummet.)

Begriffenfeldt

God morgen! Giv møde,

og hils på befrielsens morgenrøde!

Eders kejser er kommen!

Peer Gynt

Kejser?

Begriffenfeldt

Ja visst!

Peer Gynt

Men æren er så stor, så over al måde —

Begriffenfeldt

Ak, lad ingen falsk beskedenhed råde

i en stund som denne.

Peer Gynt

Men und mig blot frist —!

Nej, jeg duer s'gu ikke; jeg er rent fordummet!

Begriffenfeldt

En mand, som har Sfinxens mening fornummet?

Som er sig selv?

Peer Gynt

Ja, det er just knuden.

Jeg er mig selv i et og i alt;

men her, så vidt jeg forstod, det gjaldt

at være sig selv, så at sige, foruden.

Begriffenfeldt

Foruden? Nej, der taer De mærkelig fejl!

Her er man sig selv aldeles forbandet;

sig selv og ikke det ringeste andet; —

man går, som sig selv, for fulde sejl.

Hver lukker sig inde i selvets tønde,

i selvets gæring han dukker tilbunds, —

han stænger hermetisk med selvets spunds

og