Peer Gynt / Пер Гюнт - Генрик Ибсен

Peer Gynt

Og lys i pladen?

Kaptejnen

Kanhænde to; og en dram til maden.

Peer Gynt

Og så sidder de lunt? Har varme på gruen?

Har ungerne om sig? Der er ståk i stuen;

der er ingen, som hører den anden tilende, —

slig glæde er der på dem —?

Kaptejnen

Det kunde vel hænde.

Og derfor var det vakkert, De lovte før, —

at spede lidt til.

Peer Gynt

(slår i rælingen.)

Nej, om jeg gør!

Tror De jeg er gal? Mener De jeg punger

ud til fromme for andres unger?

Jeg har surt nok slæbt for at tjene min mynt?

Ingen venter på gamle Peer Gynt.

Kaptejnen

Ja, ja; som De vil;

Deres penge er Deres.

Peer Gynt

Rigtig! De er mine og ingen fleres.

Opgør, så fort De har anker i bunden!

Min fragt fra Panama som kahytspassager.

Så brændevin til folkene. Ikke mer.

Gier jeg mere, kaptejn, kan De slå mig

på munden!

Kaptejnen

Jeg skylder Dem kvittering og ikke

juling; —

men undskyld; nu får vi storm for kuling.

(han går fremover dækket. Det er blevet mørkt; der tændes lys i kahytten. Sjøgangen tiltager. Skodde og tykke skyer.)

Peer Gynt

Holde en ustyrlig ungeflok hjemme; —

ligge som en glæde i sindene fremme; —

følges af andres tanker på vej —!

Der er aldrig nogen, som tænker på mig. —

Lys i pladen? Det lys skal slukne.

Jeg vil finde på noget —! Jeg vil drikke dem drukne; —

ikke en af de djævler skal gå ædru iland.

Fulde skal de komme til kærring og unger!

De skal bande; de skal slå i bordet så det runger, —

skræmme dem, der venter, fra vid og forstand!

Kærringen skal skrige og rømme

af huset, —

trive ungerne med! Hele glæden i gruset!

(Skibet krænger stærkt; han tumler og har møje med at holde sig.)

Nå, det var en ordentlig overhaling.

Havet arbejder, som det havde

betaling; —

det er endnu sig selv her nord under leden; —

sjøen påtvers, lige vrang og vreden —

(lytter.)

Hvad er det for skrig?

Vagten

(forud.)

Et vrag i læ!

Kaptejnen

(midtskibs, kommanderer.)

Roret hart styrbord!

Klods for vinden!

Styrmanden

Er der folk på vraget?

Vagten

Jeg skimter tre!

Peer Gynt

Fir hækjollen ned —

Kaptejnen

Den blev fyldt forinden.

(går forover.)

Peer Gynt

Hvem tænker på sligt?

(til nogle af mandskabet.)

Er I folk, så frels!

Hvad fanden, om I får jer en fugtet pels —

Bådsmanden

Det er ugørligt i sligt et hav.

Peer Gynt

De skriger igen! Se, vinden skraler —

Kok, tør du prøve? Fort! Jeg betaler —

Kokken

Nej, ikke om tyve pundsterling De gav —

Peer Gynt

I hunde! I krystersjæle! Kan I glemme,

det er folk, som har kærring og unger hjemme?

Nu sidder de og venter —

Bådsmanden

Tålmod er sundt.

Kaptejnen

Bær af for brottet!

Styrmanden

Vraget gik rundt.

Peer Gynt

Der blev stille med et —?

Bådsmanden

Var de gifte, som De tænker,

så fik verden ret nu tre nybagte enker.

(Uvejret vokser. Peer Gynt går agterover dækket.)

Peer Gynt

Der er ingen tro mellem menneskene mer, —

ingen kristendom, slig, som skrevet

og sagt er; —

lidet gør de godt, og mindre de beer,

og har slet ingen agt for de vældige magter. —

I et vejr, som inat, er Vorherre farlig.

De bæster skulde hytte sig, tænke, som sandt er,

det er vogsomt at lege med elefanter; —

og så lægger de sig ud med ham

åbenbarlig!

Jeg er skyldløs; på offerpynten,

kan jeg bevise, jeg stod med mynten.

Men hvad har jeg for det? —

Der går jo det ord:

Samvittighedsfred er en dejlig pude.

Å ja, det holder stik på den tørre jord,

men duer s'gu ikke for en snus ombord,

hvor en skikkelig mand er blandt pakket ude.

Tilsjøs får en aldrig være sig selv;

en får følge de andre fra dæk til hvælv;

slår hævnens time for bådsmand og kokken,

så stryger jeg sagtens i vasken med flokken; —

ens særlige tarv sættes rent til siden;

man gælder som en pølse i slagtetiden. —

Fejlen er den, jeg har været for from.

Og utak har jeg for hele stasen.

Var jeg yngre, tror jeg, jeg sadled om,

og prøved en stund at spille basen.

Der er tid endnu! Det skal spørges i bygden,

at Peer er kommen over havet i højden!

Gården vil jeg vinde med ondt

eller godt; —

jeg vil bygge den om; den skal lyse som et slot.

Men ingen får lov at komme ind i stuen!

For porten skal de stå og dreje på luven; —

tigge og trygle, – det kan de frit;

men ingen får en eneste skilling af mit; —

måtte jeg under skæbnens piskeslag hyle,

så findes vel de, jeg igen kan prygle —

Den fremmede passager

(står i mørket ved siden af Peer Gynt og hilser venligt):

Godaften!

Peer Gynt

Godaften! Hvad —? Hvem er De?

Passageren

Jeg er Deres medpassager, til tjeneste.

Peer Gynt

Ja så? Jeg trode, jeg var den eneste.

Passageren

En fejl formodning, som nu er forbi.

Peer Gynt

Men underligt nok, at først ikveld

jeg ser Dem —

Passageren

Jeg går ikke ud om dagen.

Peer Gynt

De er kanske syg? De er hvid, som et lagen —

Passageren

Nej, tak, – jeg befinder mig inderlig vel.

Peer Gynt

Det stormer hvast.

Passageren

Ja, velsignet, mand!

Peer Gynt

Velsignet?

Passageren

Havet går højt, som huse.

Ah, ens tænder løber i vand!

Tænk, hvilke vrag det inat vil knuse; —

og tænk, hvilke lig, der vil drive iland!

Peer Gynt

Bevares vel!

Passageren

Har De set en kvalt, —

en hængt, – eller druknet?

Peer Gynt

Nu blir det for galt —

Passageren

Ligene