Peer Gynt / Пер Гюнт - Генрик Ибсен

Peer Gynt

Kære svigerfaer, årene gnager og tærer.

Nå; streg over alle private affærer, —

og, for alting, ingen familjetvist.

Jeg var dengang en galning —

Dovregubben

Å ja; å ja; —

prinsen var ung. Og hvad gør en ikke da?

Men klog var prinsen, at han vraged sin brud;

dermed har han spart sig både harmen

og skammen!

for siden er hun så ren skejet ud —

Peer Gynt

Se, se!

Dovregubben

Hun gik nu for koldt vand og lud;

og tænk, – nu er hun og Trond flyttet sammen.

Peer Gynt

Hvilken Trond?

Dovregubben

Han i Valfjeldet.

Peer Gynt

Han? Aha;

det var ham, jeg lokked sæterjenterne fra.

Dovregubben

Men dattersøn er bleven både fed og stor,

og har gilde børn over hele landet —

Peer Gynt

Ja, kære mand, spar de mange ord; —

der ligger mig på hjerte noget ganske andet. —

Jeg er kommen i en temmelig vanskelig stilling,

og ønsker et vidnesbyrd eller en attest; —

se, dermed kunde svigerfaer hjælpe mig bedst.

Jeg skal altid gøre udvej til en drikkeskilling —

Dovregubben

Å nej; kan jeg være prinsen til nytte?

Så kanske jeg får et skudsmål i bytte?

Peer Gynt

Med glæde. Jeg er noget i betryk for kontanter,

og må spinke og spare på alle kanter.

Men hør nu, hvad det gælder.

I mindes vel,

da jeg meldte mig som frier i Ronden hin kveld —

Dovregubben

Bevares, herr prins!

Peer Gynt

Ikke dette med prinsen!

Men nok. I vilde med magt og vold

kverve mit syn med et snit i lindsen,

og skabe mig om fra Peer Gynt til trold.

Hvad gjorde jeg så? Jeg satte mig imod, —

svor, jeg vilde stå på min egen fod;

jeg forsaged både elskov og magt og ære,

altsammen bare for mig selv at være.

Denne kendsgerning, ser I,

skal I sværge på til

thinge —

Dovregubben

Nej, om jeg kan!

Peer Gynt

Hvad er det for snak?

Dovregubben

Han vil da vel ikke til en løgn mig tvinge?

Han husker da vel, han i troldbrogen trak,

og smagte på mjøden —?

Peer Gynt

Ja, I lokked forførende; —

men jeg satte mig bestemt imod det afgørende.

Og netop det skal en kende sin mand på.

Det er slutningsverset det kommer an på.

Dovregubben

Men slutningen, Peer, blev jo stik imod.

Peer Gynt

Hvad er dette for væv?

Dovregubben

Da du Ronden forlod,

så skrev du dig bag øret mit valgsprogs-mærke.

Peer Gynt

Hvilket?

Dovregubben

Ordet, – det kløvende, stærke.

Peer Gynt

Ordet?

Dovregubben

Som skiller mellem menneskenes flok

og troldenes: trold, vær dig selv nok!

Peer Gynt

(viger et skridt.)

Nok!

Dovregubben

Og af alle livsens kræfter

har du jo siden levet derefter.

Peer Gynt

Jeg! Peer Gynt!

Dovregubben

(græder.)

Det er utaknemmeligt!

Som trold har du levet, men stødt holdt det

hemmeligt.

Ordet, jeg lærte dig, har sat dig istand

til at svinge dig tilvejrs som en holden mand; —

og så kommer du her og kaster på nakken

af mig og af ordet, du skylder hele takken.

Peer Gynt

Nok! Et bergtrold! En egoist!

Dette her må være sludder; det er ganske visst!

Dovregubben

(trækker frem en bunke gamle blade.)

Du mener nok ikke, vi holder aviser?

Vent; her skal du se med rødt på sort,

hvor «Bloksbergs-posten» dig lover

og priser;

og det samme har «Heklefjelds-tidende» gjort

alt fra den vinter, du rejste bort. —

Vil du læse dem, Peer? Du kan gerne få lov.

Her står noget med underskrift «Hingstehov».

Og her: «Om det troldeligt-nationale».

Skribenten drager den sandhed frem,

at det lidet kommer an på horn og hale,

bare en forresten af huden har en rem.

«Vort nok», så slutter han, «gier troldets stempel

til manden», – og så nævner han dig, som exempel.

Peer Gynt

Et bergtrold? Jeg!

Dovregubben

Ja, den sagen er klar.

Peer Gynt

Kunde ligeså gerne blevet, hvor jeg var?

Kunde siddet i Ronden i hyggelig ro?

Spart slid og møje og mange par sko?

Peer Gynt – et trold! – Det er væv! Det er snak!

Farvel! Der har du en skilling til tobak.

Dovregubben

Nej, snille prins Peer!

Peer Gynt

Slip! Du er gal,

eller går i barndom. Søg et hospital.

Dovregubben

Å, det er netop det, som jeg søger.

Men dattersøns afkom, som jeg

før har sagt,

har fået her i landet slig svare magt;

og de siger, jeg bare er til i bøger.

Det heder jo, værst er ens egne frænder;

jeg, stakkar, får føle, det ord er sandt.

Det er hårdt at gælde for digt og tant —

Peer Gynt

Kære mand, der er flere, det uheld hænder.

Dovregubben

Og vi selv har slet ingen hjælpekasse,

ingen spareskillingsgris eller fattigblok; —

i Ronden vilde sligt jo heller ikke passe.

Peer Gynt

Nej, der gjaldt det fandens: vær dig

selv nok!

Dovregubben

Å, prinsen kan da ikke klage på ordet.

Og hvis han på en eller anden boug —

Peer Gynt

Min mand, du er rent på det gale sporet;

jeg står selv, som man siger, på en nøgen houg —

Dovregubben

Det er da ikke muligt? Er prinsen fant?

Peer Gynt

Tilbunds. Mit prinselige jeg står i pant.

Og det er jer skyld, I forbandede trolde!

Der ser man, hvad dårligt selskab kan volde.

Dovregubben

Så dratted da håbet af pinden ned igen!

Farvel! Det blir bedst, jeg til byen mig fægter —

Peer Gynt

Hvad vil du der?

Dovregubben

Jeg vil gå til komedien.

De søger i bladet nationale subjekter —

Peer Gynt

Lykke på rejsen; og hils fra mig.

Kan jeg rive mig løs, går jeg samme vej.

Jeg skriver en farce, både gal og grundig;

den skal hede: «Sic transit gloria mundi».

(løber bortover vejen;